Tips for en sund og behagelig flyrejse.
A Før afgang:
- Vær sikker på at vaccinationerne er i orden.
- Udsæt afrejsen hvis du ikke er rask
- Reserver en plads ved vinge og vindue hvis du lider af luftsyge.
- Søg råd ved læge hvis du har spørgsmål
- Tag af sted i rigelig tid til check in og gang til gaten
- Mød op veludhvilet
- Medbring medicin til turen i din håndbagage og resten i den kuffert.
Medbring eventuelt medicinliste fra din læge. - Bær løst siddende tøj og behagelige sko
- Bær briller i stedet for kontaktliner
- Ved rejse > 4 tidszoner er der risiko for Jetlag.
Dette kan forebygges ved nogle dage før afrejse at gå 1-3 timer tidligere i seng ved rejser mod øst samt 1-3 timer senere ved rejser mod vest. Måltider kan skubbes tilsvarende.
B Under flyveturen:
- Spis et let måltid
- Drik vand og juice. Pas på med kaffe og alkohol
- Placere ikke bagage foran dit sæde så du ikke kan strække benene
- Rejs dig og gå omkring i kabinen hver 60 til 90 minutter.
- Anvend eventuelt støttestrømper ved rejser over 5 timer.
- Hold ellers sikkerhedsbæltet spændt
- Slap af og nyd din rejse
- Tilpas din døgnrytme til bestemmelsesstedet hurtigst muligt, ved længere rejser over tidszoner
C Ankomst efter krydsning af mere end 4 tidszoner
Jetlag er betegnelsen for det ubehag, der opstår når man flyver over flere tidszoner. Når man er fremme, er man træt og uoplagt på tidspunkter, hvor der lokalt er livlig aktivitet og fuldt dagslys. Omvendt vågner man og er frisk i natten mulm og mørke, når der ikke er noget specielt at tage sig til. Kroppens indre ur er ikke synkroniseret med døgnets rytme på ankomststedet, og det tager nogle dage at tilpasse sig den lokale rytme. En grov tommelfingerregel siger, at det biologiske ur indhenter en time i døgnet på rejser mod vest, men kun 45 minutter ved rejser mod øst. Det hænger sammen med, at det indre ur for de fleste har en døgnrytme på over 24 timer - vi er med andre ord vant til at strække døgnet, mens det skaber forvirring af forkorte det. Derfor er det sværere at tilpasse sig en rejse mod øst til ex. Thailand (hvor man taber timer) end en rejse mod vest til ex. USA (hvor man vinder timer). Kroppens indre biologiske ur er både styret af lyset og af personlige vaner som spisetider, sove- og vågnetider. Skal man derfor begrænse ubehaget mest mulig ved ankomsten er det vigtigt hurtigst muligt at tilnærme sin døgnrytme til det lokale forhold på ankomststedet. Følgende råd kan derfor hjælpe:
- Stil dit ur til lokal tid på bestemmelses sted allerede i flyet.
- Følg døgnrytmen det nye sted (sove- og måltider) så snart det er muligt, d.v.s forsøg at sove i flyet når det er nat på ankomststedet (ørepropper og øjenmaske) samt holde dig vågen med lys når det er dag.
- Tillad et kortvarigt hvil på højest 30-40 minutter
- Anvend kaffe strategisk ved træthed, men ikke indenfor 4-6 timer før sengetid
- Anvend eventuelt en indsovningspille - snak med os om hvordan Melantonin eventuelt kan hjælpe.
Brug eventuelt British Airways Jet lag calculator på følgende link: