MOTORATTESTER
Lægeattest til kørekort skal grundlæggende udfærdiges af egen læge. Såfremt dette ikke er muligt skal der på attesten anføres en fyldestgørende grund hertil. Blanketten til attesten udleveret hos lægen. Personen der skal have kørekort skal selv udfylde side 1 af attesten som led i godkendelsen. Lægen udfylder efterfølgende de øvrige sider.
Personer der anvender briller skal medbringe disse ved lægeundersøgelsen. Gælder dog ikke læsebriller.
Kørekorts grupper:
Gruppe 1:
- Kategori A (motorcykel)
- Kategori B (almindelig bil)
- Kategori B/E (almindelig bil med stor påhængskøretøj)
Gruppe 2:
- Kategori C (lastbil)
- Kategori D (bus)
- Kategori C/D (lastbil med påhængskøretøj
- Kategori D/E (bus med påhængskøretøj, Taxa samt kørelærer)
Hvornår skal kørekortet fornyes?
Hvornår og hvorvidt dit kørekort kan fornys afhænger af følgende forhold:
- Administrativ fornyelse
- Helbredstilstand
Administrativ fornyelse af kørekort
Hvis du har fået udstedt kørekort efter d. 19. januar 2013, skal du forny dit kørekort hvert 15. år. Der er tale om en administrativ fornyelse, hvilket betyder, at du skal aflevere dit kørekort med et foto samt ansøgningsblanketten til Borgerservice i din kommune.
Hvis du har stort kørekort – dvs. kørekort til lille lastbil (C1), lastbil (C), lille bus (D1) eller bus (D), fornys dit kørekort med en gyldighedsperiode af 5 år.
Læs om fornyelse af stort kørekort her
Alder
Aldersgrænsen på 70 år gælder ikke længere. Der foretages administrativ fornyelse hvert 15. år som anført.
NB! Husk at ansøge om fornyelse af kørekort inden for 3 år efter kortets udløbsdato for at undgå at skulle op til en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve).
Læs mere om fornyelse af kørekort hos ældre her
Helbred
Uanset alder skal der foretages en helbredsmæssig godkendelse ved:
- Kronisk lidelse der kan kan påvirke evnen til at køre bil.
- Hadicap der kan påvirke evnen tila t køre bil. .
OBS Hvis din helbredssituation forringes væsentligt inden kørekortet skal fornyes skal myndighederne orienteres herom.
Hvad koster det?
Lægeattesten til kørekort koster hos os 500,00 kr. til Gr 1 samt 625,00 kr. til Gr 2. Hertil kan komme et mindre tillæg hvis der er behov for en sukkersygeattest.
Kontant betaling ved attestens udfærdigelse.